Vores forretning er ligetil: Vi giver vores kunder mulighed for at spare penge og reducere belastningen af klimaet ved at benytte brugte kvalitetsdele i stedet for nye, når bilen skal på værksted.
Det er vi så dygtige til, at vi i dag er en af Europas førende handelsplatforme med et netværk af leverandører fra store dele af Europa og kunder fra hele verden.
Nu skal en af vores dygtige medarbejdere på barsel, og derfor søger vi en ny medarbejder, der kan overtage hendes rolle i et barselsvikariat, hvor der er mulighed for for fastansættelse efterfølgende.
Vi er en lille virksomhed, men vi arbejder i hele verden, og derfor er det et stort plus, hvis du kan begå dig på flere sprog - særligt tysk - og at du kan bevare overblikket og det gode humør, når der nogle gange skal holdes flere bolde i luften samtidig.
Selvom det er et plus at vide noget om biler, så er det ikke en forudsætning. Vi sørger for at lære dig op, så du trygt og sikkert kan kaste dig over opgaverne.
Som en lille arbejdsplads er det enormt vigtigt for os, at vi altid har en kultur, hvor kan grine sammen og støtte hinanden i dagligdagen, og det håber vi, du kan være med til at bidrage positivt til.
Stillingen er 37 timer ugentligt på vores kontor i Roskilde, og den er som udgangspunkt tidsbegrænset i 12 måneder med start d. 1 december 2026. Dog med mulighed for fastansættelse.
Arbejdsområder:
- Dialog med kunder og leverandører online og på telefon
- Opfølgning på ordrer og aftaler
- Tilegne dig løbende viden om vores produkter og afvikle eventuelle udfordringer mellem kunder og leverandører
Det du er dygtig til:
- At være et rart og omgængeligt menneske, der gerne vil bidrage positivt til fællesskabet med dine kollegaer
- At være nysgerrig og villig til at lære og lære fra dig
- At trives i et internationalt miljø og omfavne de muligheder og udfordringer, der kan følge med
Det vi tilbyder:
- Søde kollegaer, der altid gerne vil hjælpe og lære af dig
- Åbenhed overfor nye ideer og forslag, der kan gøre os bedre
- Mulighed for sundhedsforsikring og en frokostordning
Vi glæder os til at lære dig at kende!
Send os en ansøgning og CV via ansøgningsknappen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.